Så er den gal igen, en debattør mener ikke, at børn og karriere passer sammen, hvis man er kvinde. Det står da damen frit for at mene som hun gør, men det er bare ikke en ønskværdig virkelighed at vælge ENTEN børn ELLER karriere. Mænd har haft begge dele hele sidste århundrede. Der var engan, hvor børnene legede på fabriksgulvet eller hjalp til i marken. Så vil jeg aligevel hellere have dem i institution. De fleste mennesker er nødt til at have karrieren for at have råd til børnene. Det er hverken gratis at bo eller gå i Netto, særligt hvis man er enlig og ikke har det store netværk. Og man kommer fra et andet socialt lag end de fleste, hvis man tror, det er muligt at klare sig med et deltidsjob.
Når man henter sine børn to minutter i dårlig samvittighed, handler det i min optik ikke om selvrealisering. Det handler om overlevelse.
De her børn har vel også en far. Han kan fint hente i institution og lave aftensmad.
Jeg tænker bare, prøv lige at forestille jer et samfund, hvor der ikke kom flere børn, fordi folk var nødt til at have fuldtidsjobs. Christ, vi ville få meget små ungdomsårgange.
