Familiens yngste går i specialklasse. Klassen er rettet mod børn med kommunikative vanskeligheder, hvilket min lille pige havde i let grad. Efter hun er startet, er det blevet bedre.
Hun har også andre udfordringer med at holde koncentrationen, og med at blive enormt hidsig og skælde folk hæder og ære fra, hvorefter hun bliver enormt ked af det. Det er ikke sjovt at reagere sådan. Det går også bedre her, men hun er ikke parat til at blive sluset ud i almindelig klasseundervisning. Man har koblet skolepsykologen på hende for at finde ud af, hvad der er på spil, så vi, der er de voksne, kan hjælpe hende.
Vi skulle så have haft svar på skolepsykologens undersøgelser i går. Jeg havde taget fri. To pædagoger og to lærere havde sat en time af til mødet. For vores skattekroner, mind you. Min eks valgte ikke at komme. Jeg kunne ikke få at vide hvad man havde fundet, da der er delt forældremyndighed, og vores datter jo bor hos sin far. Mødet skal gennemføres med eks'en til stede, så jeg har vundet endnu en tur til provinsen på onsdag. Midt i månedsregnskabet. Suuuper, tak for det, lorte-eks.
Hvad værre er, så er en uge meget lang tid, når jeg er bange for, at der skal være noget alvorligt galt med min datter. Hun er mit guld. Og jeg kan ikke få at vide, hvad der er med hende. Skolepsykologen må have fundet et eller andet, og det ikke at vide, om hun har samme muligheder som andre børn, om hun som voksen vil kunne passe et arbejde og få en familie, det er svært at gå at vente på.
Fordi en voksen mand ikke er i stand til at bruge en kalender.
Damn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar