Et lille, lykkeligt pip

Underboen sagde noget tankevækkende idag. Egentlig en selvfølgelighed. Vi snakkede om ingen penge at have, og så sagde han, at det med pengene i virkeligheden heller ikke er vigtigt. Og så læste jeg på Politikens hjemmeside om Lukas Graham, der er ligeglad med en million i forskud på en amerikansk pladekontrakt, bare han har de mennesker han elsker omkring sig.

Så slog det mig. 

Mine privatøkonomiske udfordringer er ligegyldige. Jeg mangler ikke noget, og jeg har de mennesker, jeg holder af tæt på. Mine piger. Ham den søde, til hvem min kærlighed gror hver dag, som en perle, der indhylles i endnu et lag perlemor. Jeg har et godt forhold til min eks, hvilket er en gave. Nogenlunde ordnede familieforhold. 

Jeg er heldig. Jeg lever og kan elske. Og blive elsket igen. Behøver jer så mere?