Glad i låget er man på en børnefredag.

OOOHHHH, jeg skal hente mine lækkertøser lige om lidt. Jeg bliver bare så GLAD!!

Og danser lidt inden i mig selv. Og klapper mig selv på skulderen for endelig at have taget mig sammen til at udfylde skilsmissepapirerne og få gjort en ende på separationen.

Weekendmor holder jul

Jeg har jo slet ikke fortalt om julen i Weekendmors familie.

Det har været godt.

Jeg har været en hel masse sammen med mine lækkertøser, der til gengæld har rodet enormt meget i lejligheden. Det må de gerne. Det er rigtig hyggeligt. Jeg havde bare nået at glemme fra da vi boede sammen hver dag, hvor meget sådan et bar lækre samfundsomstyrtere roder. De roder helt utroligt meget.

Men altså. jeg havde jo arvingerne fra 20. december, hvor den store lækkertøs blev 13. Jeg havde taget dagen fri, og tog ud i huset for at lave boller og dejlig chokolade med kager til. Min store pige var allerede kommet hjem, det var jo fredag inden juleferien. Så vi gik i køkkenet sammen, og så et par film, mens vi ventede på at de to andre kom hjem.
Da dejlig chokolade og kager til var indtaget, prøvede vi at få eks'en med ned på min datters yndlingsrestaurant. Ikke fordi jeg var specielt sulten, men fordi det var det, ældstebarnet gerne ville. Der kan være ret meget kinamad i sådan et par pigebørn. Jeg udvikler bare trommesyge. Eks'en ville ikke med, men det var OK hyggeligt alligevel.

I weekenden bagte vi brunkager og gik en tur rundt om mosen med Mormor. Jeg begyndte at savne ham den søde. Lillejuleaften kom og gik, med julefilm og medister med tyk brun sovs. Vi kogte grøden til risalamanden. I løbet af juleaftensdag var planen bare, at vi skulle møde op ude i huset på et tidspunkt.

Juleaften har altid været noget særligt. Nu skulle det så være den første juleaften som en familie, hvor mor og far ikke længere er kærester. På en eller anden måde gjorde det noget hensigtsmæssigt ved forventningsniveauet hos mig. Der var intet pres for, at det skulle være perfekt. Det havde de voksne jo ligesom ødelagt. Men det skulle være en god oplevelse denne første gang, det havde vi givet hinanden håndslag på, inden jeg flyttede ud.
Så vi skulle bare spise sammen, og hygge med at lave mad hele dagen og pynte juletræ. Jeg behøvede ikke at måle min lykke på, om jeg havde pæne børn eller fik den perfekte gave eller havde middagen på bordet kl. seks. Så vi spiste, da maden var færdig, og var så mætte af flæskestegen, at vi var nødt til at holde en pause og danse om juletræet og pakke gaver op, et hidtil uhørt brud på traditionen. Så var der faktisk bedre plads til risalamande og et lille glas bagefter. Og jeg kunne bare gå hjem op over marken til den sidste bus, da klokken var lidt i ti. Opvasken og børneputningen var ikke mit problem. Det havde været hyggeligt, det havde været en menneskelig aften.

Og lige der var jeg parat til at gøre det igen til næste år.

Det gør jeg måske så.

Pist

Og væk er de, gået med deres far, som de har savnet, ned på spor otte og hjem til forstadsidyllen. 

Det er nu, jeg savner de små terrorister. Mens jeg stadig har duften af deres hår i næsen, og der bare er to uger, til jeg ser dem igen. 

Det er godt, at jeg savner. For som en klog kvinde engang lærte mig, så betyder det, at man savner nogen også, at man elsker dem. 

Godt, at jeg skal ligge i ske med ham den søde i aften. Jeg er lidt grådlabil og trænger til at blive holdt om. 

Afløb for overskud

Jeg er en af dem, der gerne laver mad, og helst til dem jeg elsker. Så da der kun var mug tilbage i posen med boller, kunne jeg da lige bage nogle nye. 

Nu er ovnen alligevel varm. Så vi skal da lige lave nogle hurtige småkager også. 

Den store er gået om kuld. Det er ret hårdt at være næsten teenager. Den lille tegner og leger med bogstaver. 

Alt er godt. Jeg elsker virkelig, når pigerne er her. 

Alt er godt

Og så sprang man lige fra led tvivl til sammenfiltret tosomhed i dagevis. Pludselig er jeg ligeglad med, hvad ham den søde siger eller ikke siger. Jeg kan MÆRKE, at han er vild med mig. Og så var jeg nær røget med hjem til hans mor den anden dag, hvis ikke lige planlægningen var kikset.

Han får nu stadig angst i øjnene, når jeg snakker om, at han kan kigge forbi mens pigerne er der. Det arbejder vi på. Foreløbig har jeg sat det mål for mig selv, at jeg skal sige, at jeg elsker ham inden jul.

Nogen andre, jeg elsker, er mine lækkertøser. De kommer i weekenden, og jeg glæder mig. Den store skal til fest i idrætsforeningen fredag, så vi spiser hos min eksmand lørdag, og så tager jeg hjem med dem der efter. Jeg skal også have hentet min del af julepynten. Ikke fordi det er vigtigt, det er bare mine ting.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af at jule, når jeg ikke har nogen at jule for. Ingen at lave julekalender til. Ingen at stopfodre med æbleskiver og klejner. Det er lidt mærkeligt. Jeg tænker, jeg finder en måde at gøre det på, der passer ind i den kontekst, jeg er i nu.

Nu kommer prinsesserne, så jeg tager lige denne her weekend først.

Alt er godt.

Hvorfor egentlig 3

Mit kobberbryllup nærmede sig, og jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg ville gerne have lidt mere ud af livet end den plet græs og den mand, der var blevet mig givet. Det er nok kendetegnende for mig, at jeg altid vil forsøge at få mere. Af alting.

Min eksmand og jeg havde allerede een gang været igennem parterapi, så jeg vidste godt, hvor meget jeg skulle lave om på mig selv, for at mit forhold til eks'en kom til at føles rigtigt. Jeg havde ikke længere lyst til at lave om på mig selv. 

Jeg var smæk forvirret, havde det ad helvede til. Så jeg tabte fem kilo på ingen tid.

I stedet for at lave om på mig selv, gjorde jeg noget andet for at gøre mit privatliv udholdeligt. Jeg flirtede igen, når fyrene flirtede med mig, og fandt ud af, at jeg stadig var interessant - eller var blevet det igen. Det var skønt og livsbekræftende, men det var også virkelig dårlig stil og respektløst over for min daværende mand. Jeg var ham jo ikke utro som sådan, han havde allerede mistet mig følelsesmæssigt på det tidspunkt. Jeg opfattede ham som ligeglad, bare jeg trak månedslønnen hjem og skurede toilettet. Ingen af os havde bare sagt ordene endnu. Men det var stadig ikke i orden.

Vi levede parallelt et par måneder, og det var en fin måde at lade som ingenting på. Ind til den dag, hvor der var en af de her dejlige mænd, der begyndte at gro på mig. Så var det jo at jeg opdagede, at jeg i virkeligheden ikke var min eksmand utro. Jeg var illoyal over for mig selv. Den første og sidste, man skal være tro mod, er en selv. Og da jeg indså det, var jeg nødt til at slutte mit ægteskab. Jeg var jo også forelsket i en anden.

Hvorfor børnene ikke flyttede med mig?

Den ene vil helst blive i sin skole. Den anden er specialbarn, og skal ikke ind i specialtilbudene i Københavns Kommune, hvis der kan findes en bedre løsning.

Jeg elsker mine børn,så deres interesser er langt vigtigere end mit behov for at være sammen med dem. Jeg vælger dem først i deres liv. Som de sagtens kan leve, uden jeg behøver at stå og ånde dem i nakken hele tiden. De har den bedste far, der findes. Han har deres ryg.

Jeg er her nu. Det er et godt sted. Det er en direkte følge af, at jeg har taget mit ansvar på mig, og for første gang i årevis er tro mod den, jeg altid herefter vil lade tælle som nr. 1. 

Mig selv.

Mother, dearest!

I dag er vi så hos min mor. 
Min mor var kvinden, der først begyndte at stikke til mig, da mit ægteskab begyndte at lakke mod enden, som maleren sagde, da han tabte fernis ned ad ryggen. Min mor stikker ikke til en på en ond måde. Hun er meget omsorgsfuld. Der ligger så utroligt meget kærlighed bag. Så når hun siger, at jeg blev alt for sød, da jeg begyndte at kæreste med min eksmand, når hun tvivler lidt på eksmands omsorgsfuldhed, når sygdommen rammer en, og det gjorde den jo pludselig, så siger hun jo ikke, at man skal noget bestemt. Men man tænker.

Min mor er kvinden, der åbnede sit hjem for mig, da jeg var gået fra min eksmand, og ikke havde noget sted at være med ungerne, når vi skulle have vores weekender sammen.

Min mor er kvinden, der tog mit vasketøj og passede mine børn, da jeg læste HD, og ikke havde tid til noget som helst. Hun evnede det, ingen andre kunne se, at jeg havde brug for. For jeg er ikke nogen superkvinde, og det kan min mor se.

Min mor er min confidante, mit rygstød, min frelsende engel. Hun er lavet af guld, og jeg elsker hende over alt på Jorden.

I dag skal vi være sammen alle seks søskende, både dem fra min fars første ægteskab, og os fire, der voksede op sammen. Naturligvis skal vi være hos min mor. Jeg har pigerne hos mig. Og jeg glæder mig.

En weekend rigere

De kom, de så, de væltede lejligheden.

Mine tøsepiger og jeg har rigtig hygget os. Den store er 12, og har et veludviklet shoppe-gen. Vi skulle have vinterstøvler. Det fik vi. Og træningstøj til både hende og den yngste. Og trænings-bh'er, man er jo kommet i den alder.
Jeg skulle ikke have noget, det var kun pigerne, der fik. Og hver gang jeg er i et storcenter, forbløffes jeg over den iver, hvormed vi kaster os ud i at købe ting, som dybest set er unødvendige. Gider nogen for eksempel forklare mig, hvad jeg skal med et par peeptoe-stilletter nu?! Det er oktober, for freaks sake. Det er for koldt til åben tå. Men alle de fede stilletter har åben tå for tiden. Og de er alle vegne. Og jer vil have en ti-tolv par. Men riget fattes penge.

I dag har vi ingenting lavet. Jeg var nede i mosen og smide kæppe i vandet med den yngste, mens den store sad limet til tredje sæson af Glee. Da vi pakkede sammen i eftermiddag, lignede lejligheden en krigszone. Nu har jeg taget opvasken, ryddet op og kogt hønsekødsuppe. Nu er her beboeligt igen. Det er rigtigt hyggeligt med pigerne her. Men hold nu op, hvor de roder.

Det er noget dejligt rod. Og så snart de var ude af døren, savnede jeg dem igen.

Børneweekend

Så er det endelig fredag, og jeg skal være sammen med mine børn. Hele weekenden. Jeg glæder mig som en femårig lige før juleaften.

Jeg oplevede så sent som denne morgen, at der er nogen, der ikke ville vælge, at jeg gør. Jeg har selv valgt, at mine børn skal bo hos deres far. Han er blevet i det hus, jeg er flyttet ud af, og der er ingen fornuftig grund til at rykke pigernes liv med skole og venner op med rode. Så derfor er de også blevet i huset. De har det godt. Jeg har det godt, og savner dem meget mindre end jeg frygtede. Min eksmand har det også godt. Huset skal sælges, men min eksmand vil gerne blive ude på landet, hvor de bor. Jeg har villet til byen de sidste 10 år. Nu er jeg her endelig.

Men tilbage til den her uudtalte misbilligelse. Man bliver lige målt med elevatorblikket. Nå..., siger den person, man fortæller om de dejlige børn, man skal være sammen med hele weekenden. Og så siger vedkommende ikke mere, men kigger en ekstra gang, med medlidenhed i øjnene.
Så vågner råbenissen, og den er ond i sulet. Råber ad mig, at jeg er en lortemor, sådan at forlade mine børn. Det er ikke en rar nisse, og den er fuld af løgn.

Der er ingen grund til at have ondt af mig. Jeg har selv valgt det her. Jeg er god til at være mor, når jeg endelig er sammen med mine døtre. Alt er godt. Vi trives. Det er meget bedre, end da jeg boede med pigernes far. Situationen er tryggere nu, hvor den er afklaret. Jeg er lykkedes med at sætte mine behov på bagsædet. Jeg tager vare på, hvad der er i mine børns bedste interesse.

Jeg kan faktisk ikke forstå, at der ikke er flere weekendmødre. Jeg har kun mødt een eneste, ud over mig selv. For det her virker.

Men så igen, mine valg er ikke rigtige for andre end mig. Jeg kan til gengæld ikke rigtig bruge brugte valg. De tilhører allerede nogle andre.