Og så sprang man lige fra led tvivl til sammenfiltret tosomhed i dagevis. Pludselig er jeg ligeglad med, hvad ham den søde siger eller ikke siger. Jeg kan MÆRKE, at han er vild med mig. Og så var jeg nær røget med hjem til hans mor den anden dag, hvis ikke lige planlægningen var kikset.
Han får nu stadig angst i øjnene, når jeg snakker om, at han kan kigge forbi mens pigerne er der. Det arbejder vi på. Foreløbig har jeg sat det mål for mig selv, at jeg skal sige, at jeg elsker ham inden jul.
Nogen andre, jeg elsker, er mine lækkertøser. De kommer i weekenden, og jeg glæder mig. Den store skal til fest i idrætsforeningen fredag, så vi spiser hos min eksmand lørdag, og så tager jeg hjem med dem der efter. Jeg skal også have hentet min del af julepynten. Ikke fordi det er vigtigt, det er bare mine ting.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af at jule, når jeg ikke har nogen at jule for. Ingen at lave julekalender til. Ingen at stopfodre med æbleskiver og klejner. Det er lidt mærkeligt. Jeg tænker, jeg finder en måde at gøre det på, der passer ind i den kontekst, jeg er i nu.
Nu kommer prinsesserne, så jeg tager lige denne her weekend først.
Alt er godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar