I dag er vi så hos min mor.
Min mor var kvinden, der først begyndte at stikke til mig, da mit ægteskab begyndte at lakke mod enden, som maleren sagde, da han tabte fernis ned ad ryggen. Min mor stikker ikke til en på en ond måde. Hun er meget omsorgsfuld. Der ligger så utroligt meget kærlighed bag. Så når hun siger, at jeg blev alt for sød, da jeg begyndte at kæreste med min eksmand, når hun tvivler lidt på eksmands omsorgsfuldhed, når sygdommen rammer en, og det gjorde den jo pludselig, så siger hun jo ikke, at man skal noget bestemt. Men man tænker.
Min mor er kvinden, der åbnede sit hjem for mig, da jeg var gået fra min eksmand, og ikke havde noget sted at være med ungerne, når vi skulle have vores weekender sammen.
Min mor er kvinden, der tog mit vasketøj og passede mine børn, da jeg læste HD, og ikke havde tid til noget som helst. Hun evnede det, ingen andre kunne se, at jeg havde brug for. For jeg er ikke nogen superkvinde, og det kan min mor se.
Min mor er min confidante, mit rygstød, min frelsende engel. Hun er lavet af guld, og jeg elsker hende over alt på Jorden.
I dag skal vi være sammen alle seks søskende, både dem fra min fars første ægteskab, og os fire, der voksede op sammen. Naturligvis skal vi være hos min mor. Jeg har pigerne hos mig. Og jeg glæder mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar