Hvorfor egentlig 3

Mit kobberbryllup nærmede sig, og jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg ville gerne have lidt mere ud af livet end den plet græs og den mand, der var blevet mig givet. Det er nok kendetegnende for mig, at jeg altid vil forsøge at få mere. Af alting.

Min eksmand og jeg havde allerede een gang været igennem parterapi, så jeg vidste godt, hvor meget jeg skulle lave om på mig selv, for at mit forhold til eks'en kom til at føles rigtigt. Jeg havde ikke længere lyst til at lave om på mig selv. 

Jeg var smæk forvirret, havde det ad helvede til. Så jeg tabte fem kilo på ingen tid.

I stedet for at lave om på mig selv, gjorde jeg noget andet for at gøre mit privatliv udholdeligt. Jeg flirtede igen, når fyrene flirtede med mig, og fandt ud af, at jeg stadig var interessant - eller var blevet det igen. Det var skønt og livsbekræftende, men det var også virkelig dårlig stil og respektløst over for min daværende mand. Jeg var ham jo ikke utro som sådan, han havde allerede mistet mig følelsesmæssigt på det tidspunkt. Jeg opfattede ham som ligeglad, bare jeg trak månedslønnen hjem og skurede toilettet. Ingen af os havde bare sagt ordene endnu. Men det var stadig ikke i orden.

Vi levede parallelt et par måneder, og det var en fin måde at lade som ingenting på. Ind til den dag, hvor der var en af de her dejlige mænd, der begyndte at gro på mig. Så var det jo at jeg opdagede, at jeg i virkeligheden ikke var min eksmand utro. Jeg var illoyal over for mig selv. Den første og sidste, man skal være tro mod, er en selv. Og da jeg indså det, var jeg nødt til at slutte mit ægteskab. Jeg var jo også forelsket i en anden.

Hvorfor børnene ikke flyttede med mig?

Den ene vil helst blive i sin skole. Den anden er specialbarn, og skal ikke ind i specialtilbudene i Københavns Kommune, hvis der kan findes en bedre løsning.

Jeg elsker mine børn,så deres interesser er langt vigtigere end mit behov for at være sammen med dem. Jeg vælger dem først i deres liv. Som de sagtens kan leve, uden jeg behøver at stå og ånde dem i nakken hele tiden. De har den bedste far, der findes. Han har deres ryg.

Jeg er her nu. Det er et godt sted. Det er en direkte følge af, at jeg har taget mit ansvar på mig, og for første gang i årevis er tro mod den, jeg altid herefter vil lade tælle som nr. 1. 

Mig selv.