Og bedst som man troede...

Jeg havde overbevist mig selv om, at jeg skulle sige farvel til ham den søde, fordi jeg var mere forelsket i ham, end han i mig. Og så inviterer han mig til den første parmiddag med hans venner. 

Det er jo morsomt, at jeg kan køre mig selv der ud, hvor jeg bliver så bange, at jeg er lige ved at slippe noget godt, for at passe på mig selv. Og så er det ingenting. Bare råbenissen, der blev hørt.

 

Det er da altid noget, at jeg kan grine af det.