Da mit ægteskab til sidst bukkede under, tog jeg en uge til Paris for at hele mit hjertes skrabede knæ. Det virkede. Lige så vidunderlig Paris er, når du er forelsket, så trøstende er den, når du lider af knust hjerte.
Jeg boede på Montmartre, lige i bunden af bakken. Der er lidt skummelt, men rigtig hyggeligt. Ude foran hotellet stod der hver aften en flok nordafrikanske unge mænd og snakkede og røg cigaretter. Og henne på hjørnet lå tre barer med køkken, så hver aften var en fest, hvis det var det, man var til. Jeg ville helst gå lange ture og læse bøger. Og drikke espresso.
Og så er det, jeg læser dette her indlæg om det hood, og nu vil jeg tilbage.
Gid jeg havde råd til flybilletten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar